Hoptimist

Hoptimist

Den stillede opgave

Vi fik til opgave at arbejde i grupper med en given virksomhed. Min gruppe og jeg fik tildelt firmaet, Hoptimisten. Vores opgave var at skabe et nyt produkt for Hoptimisten ved at følge Stanfords Design Thinking-proces og vise, hvordan det nye produkt passer ind i firmaets eksisterende produktrække.

Vores projekt

Først og fremmest gik vi i gang med at sætte os ind i virksomheden. Vi undersøgte hvilke typer produkter de laver, hvad deres værdier er og hvordan de brander og sælger deres produkter. Vi bed mærke i Hoptimistens målsætninger rundt omkring på deres hjemmeside. Blandt andet ”Hoptimist er indbegrebet af smil, optimisme og godt humør” og at idéen bag Hoptimisterne er ”at sprede glæde og sætte smil på alles læber”. Vi valgte at have meget fokus på disse to målsætninger som et godt udgangspunkt for vores produktudvikling.

Design Thinking

Næste skridt var Understand-fasen. Først havde vi defineret vores opgave. Vores udfordring var at få Hoptimisten ud i flere danske hjem og nu skal vi finde en løsning. Vi havde samlet en masse keywords og tanker omkring forskellige løsninger i løbet af den indledende proces og nu begyndte vi at udtænke interview-spørgsmål, som kunne være relevante. Da vi havde fået samlet en fin liste med spørgsmål, gik vi ud for at interviewe personer fra gaden. I løbet af denne proces indsamlede vi rigtig fin data, som vi satte ind i User Empathy Maps og så samlede vi behov og indsigter. Ud fra dette valgte vi at gå videre med en idé omkring at lave et børneunivers inden for Hoptimistens verden.

Derfra gik vi i gang med Ideate-fasen. Vi udformede nogle hvordan-kunne-vi-spørgsmål, som skulle kickstarte brainstorm-processen og vi havde også fire kategorier, vi kunne brainstorme i. Vi havde en brainstorm for de vilde løsninger, for spil, for en tøjkollektion og for børneuniverset. Vi fik samlet en hel masse idéer og da vi sorterede det ned til vores favoritter, endte vi med at gå videre med vores Darling-idé, Kreakassen.

Denne idé skulle vi nu lave en 3 minutters pitch i vores uddannelses version af Løvens Hule foran to undervisere i multimediedesign og to undervisere fra markedsføringsøkonom-uddannelsen. Vi fik en god og konstruktiv feedback på vores pitch, som vi kunne arbejde videre med.

Nu var vi nået til Experiment-fasen, hvor vi skulle prøve at få liv i vores idéer. Vi skulle lave prototyper ud af tre af vores idéer, som vi derefter skulle ud og teste på. Prototyperne endte med at blive af Kreakassen, af en tøjkollektion og af et spil. Efter brugertestene lavede vi et Feedback Capture Grid og efter at have evalueret på processen blev vi enige om at fortsætte med at udvikle Kreakassen.

Branding og markedsføring

Nu skulle vi arbejde i Adobe InDesign og lære programmet at kende samtidig med at vi udarbejde plakater og flyers for vores produkt. Disse skulle bruges til en præsentationsmesse for grupperne og vi fik rigtig god feedback på vores præsentation af Kreakassen.

Det sidste led i denne proces var en udarbejdelse af kampagnemateriale for produktet. Vi skulle udforme et e-magasin samt outdoorplakater til bussider, hængeskilte i busser og toge samt Abibrus-paneler.